SPORT OG SPEJDERE

Vores børn er ivrige deltagere i forskellige sportsgrene og spejderaktiviteter. Det er en god måde både at have det sjovt og få motion på, og ovenikøbet har mange af børnene udmærket sig i forskellige konkurrencer både på nationalt og internationalt plan.

RUGBY

NLAI’s rugbyhold er blevet kendt for deres fremragende præstationer både på lokalt, nationalt og internationalt plan.

 

Rugbyholdene træner i den lokale klub i weekenden. Børnene begynder i en ung alder at spille rugby. De mindre børn spiller for sjov, og spillet er endnu ikke en kontaktsport, men en fangeleg med stropper fastgjort til uniformen. Når børnene bliver ældre, kan de deltage i konkurrencer med andre hold.

Siden 2011 er vores rugbyhold blevet så dygtige, at de har vundet en masse konkurrencer og trofæer. Efter at have udmærket sig ved lokale kampe, inviteres holdene til landskampe. Og når de vinder landskampene, baner det vejen for internationale turneringer. Vores hold har deltaget i følgende internationale konkurrencer:

 

  • Uganda i 2017 og 2019 
  • Rwanda i 2018
  • Storbritannien i 2015 – Standard Chartered Tour Aid Festival of Rugby

Vi er stolte af at have tidligere elever, der er blevet professionelle og har spillet på landsholdet og ved OL i 2020 i Japan. Mange af de mindre børn ser meget op til disse spillere og stræber efter selv at blive udtaget til sportsakademierne.

SPEJDERNE

Vi har både drenge og piger, som er spejdere, og de er rollemodeller i skolen. Som spejder lærer børnene færdigheder til friluftslivet. Fx at bygge en midlertidig lejr og med kreativitet og fantasi bruge improviserede materialer. De øver sig på almen viden, på madlavning og på førstehjælp.

 

Spejderne tager til større spejdersamlinger, hvor de konkurrerer og får karakterer for deres lejropstilling og generelle viden. Vores drengespejdere er blevet nationale mestre og blev inviteret til Tanzania i 2022 til en international spejderbegivenhed.

OG MEGET MERE!

TAEKWONDO

Vi har et stort antal piger fra NLAI Pigehuset, som er helt vilde med taekwondo. En træner kommer to gange om ugen for at træne pigerne om eftermiddagen på pladsen ved hjemmet. Pigerne kan konkurrere med andre lokale hold fra Nakuru og omegn.

FODBOLD

Fodbold spilles mest for sjov. Børnene elsker fodbold og træner lørdag og søndag. De spiller kampe mod andre lokale hold, men det er kun venskabskampe og ikke for at konkurrere.

ATLETIK

Atletik er blevet en del af pensum i det nye skolesystem, og efter at have været droslet ned i nogle år er interessen nu blevet fornyet. Børnene kan nu også konkurrere med andre skoler i atletik.

CYKLING

Når ferierne nærmer sig, bliver cyklerne taget ud og repareret for at gøre dem klar til ture rundt i Nakuru. Børnene og medarbejderne tager ud i grupper for at få motion og nyde områderne omkring Nakuru.

Donation infos

You should provide us with your address and phone number, in the donation commets. In order to recieve a newsletter.

If you have any preferences concerning gender or class, NLAI will attempt to meet your wishes. The sponsorship continues as long as you wish. Please let us know if you for any reason do not want to continue. Contact us at newlifeafricainternational@gmail.com.