VORES NYHEDSBREVE

Læs de seneste nyhedsbreve fra Nakuru   

NYHEDSBREVE

Højdepunkter:

Velkommen til 30-års jubilæum for New Life Africa International

Det er os en glæde at kunne invitere jer til 30-års jubilæum for New Life Africa International

Søndag 25. oktober 2026 kl. 10.00-15.30

 

Det vil være en festdag sammen med Betania Kirkecenter, hvor vi med jubilæumsgudstjeneste og indslag vil fejre Guds trofasthed i NLAI i alle årene. Alle er velkomne til at deltage. Særligt vil det glæde os at se jer, der har fulgt og bakket op om arbejdet. 

 

Kl. 10.00 Jubilæumsgudstjeneste i Betania

Kl. 12.15 Frokost

Kl. 13.00 Festlige indslag, tilbageblik og taler

Kl. 14.30 Kaffe og kage

 

Pga. spisning er tilmelding nødvendig senest 18. oktober 2026 til Marie Højgaard Mobil/SMS 22526758 eller marie@hoejgard.com

 

Arrangementet er gratis, men der vil blive mulighed for at give en gave til NLAI’s arbejde.

 

Sted: Betania Kirkecenter, Blåhøj Stationsvej 27, 7330 Brande.

 

Vi glæder os til at se jer! 

 

Kærlig hilsen

Betania Kirkecenter og New Life Africa International

Susanne og Leif Madsen 

Byggeplaner om nyt køkken og spisesal

Update juni 2026: Vi har nu midlerne til køkkenet og mangler kun at indsamle 300.000 kr. til spisesal – tak for din støtte!

Igennem længere tid har vores byggemand David Virgin fra Australien været i gang med at undersøge, hvordan vi som NLAI-organisation kan undgå at bruge så meget brænde til madlavning på skolen, hvor 600 personer får 2 måltider på alle skoledage.

Da David var på besøg hos NLAI i Kenya i maj 2024 var han sammen med vores manager Kennedy en tur i Nairobi for at se, hvad de store skoler gør for at undgå at bruge så meget brænde og lave så meget forurening. Her så de en skole, som lavede al deres mad til børnene ved hjælp af et dampanlæg, hvor de har fået forbruget på brænde ned på en fjerdedel af det, de plejer at bruge. Alternativt kan anlægget opvarmes med gas, men det er stadig dyrt i Kenya.

Et sådan anlæg med forbrændingsovnen samt store industri-dampgryder, som er store nok til at lave mad til 600 mennesker, koster temmelig mange penge, men vi tror det vil være en god investering. Det vil nemlig spare NLAI for mange penge til brænde, beskytte helbredet for vores medarbejdere i køkkenet og give mindre forurening til omgivelserne og færre træer skal fældes.

 

Vi har indhentet et tilbud, som lyder på ca. 250.000 kr. for dette udstyr og inventar. Så kommer selve bygningen af nyt køkken og ny spisesal oveni, så nu regner vi med et budget på i alt ca. 1 mio. DKK.

 

Hvis du har lyst og mulighed for at støtte dette projekt, kan du benytte MobilePay 22723 eller NLAI’s kontonummer: reg. 9712 konto nr. 0741793075 og skrive: ”Køkken & spisesal” på indbetalingen. Tak for din gave!

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​ 📫

Du kan også modtage vores nyhedsbrev med posten. Giv os besked om adresseændringer og preferencer for nyhedsbrevet på nlai.nakuru.kenya@gmail.com.

FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER

Donation infos

You should provide us with your address and phone number, in the donation commets. In order to recieve a newsletter.

If you have any preferences concerning gender or class, NLAI will attempt to meet your wishes. The sponsorship continues as long as you wish. Please let us know if you for any reason do not want to continue. Contact us at newlifeafricainternational@gmail.com.