VORES NYHEDSBREVE
Læs de seneste nyhedsbreve fra Nakuru
NYHEDSBREVE
Byggeplaner om nyt køkken og spisesal
2 daglige måltider til 600 personer
Igennem længere tid har vores byggemand David Virgin fra Australien været i gang med at undersøge, hvordan vi som NLAI-organisation kan undgå at bruge så meget brænde til madlavning på skolen, hvor 600 personer får 2 måltider på alle skoledage.
Sidst David var på besøg hos NLAI i Kenya i maj 2024, blev der opsat solceller, så vandrensningsanlægget nu kører på solenergi. David var også sammen med vores manager Kennedy en tur i Nairobi for at se, hvad de store skoler gør for at undgå at bruge så meget brænde og lave så meget forurening. Her så de en skole, som lavede al deres mad til børnene ved hjælp af et dampanlæg, hvor de har fået forbruget på brænde ned på en fjerdedel af det, de plejer at bruge. Alternativt kan anlægget opvarmes med gas, men det er stadig dyrt i Kenya.



Et sådan anlæg med forbrændingsovnen samt store industri-dampgryder, som er store nok til at lave mad til 600 mennesker, koster temmelig mange penge, men vi tror det vil være en god investering. Det vil nemlig spare NLAI for mange penge til brænde, beskytte helbredet for vores medarbejdere i køkkenet og give mindre forurening til omgivelserne og færre træer skal fældes.
Vi har indhentet et tilbud, som lyder på ca. 250.000 kr. for dette udstyr og inventar. Så kommer selve bygningen af nyt køkken og ny spisesal oveni, så nu regner vi med et budget på i alt ca. 1 mio. DKK.
Hvis du har lyst og mulighed for at støtte dette projekt, kan du skrive: ”Køkken & spisesal” på indbetalingen.
Regnskab fra amerikansk lotteri fra NLAI-Dagen 26. oktober 2024.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV 📫
Du kan også modtage vores nyhedsbrev med posten. Giv os besked om adresseændringer og preferencer for nyhedsbrevet på nlai.nakuru.kenya@gmail.com.